
Tag en dyb indånding
Beslut dig for, hvad du vil skabe. Lad dig eventuelt inspirere på vores Instagram.
Husk at du betaler for brænding senere - og som regel betaler pr seperat del. Så gå efter få og smukke værker.
-
Size matters
Dit værk krymper ca 15%. Hold dig såvidt muligt inden for 20cm på alle leder, så dit værk kan være i ovnen. Massive ting kan med fordel udhules. Sørg for en tykkelse på min 5mm.
-
Styr på rækkefølgen
Efter omtrent et par timer ude i tør luft har dit værk sat sig i formen og er såkaldt læderhårdt. Nu skal du finpudse, rette kanter, glatte ud med lidt vand og evt ridse din unikke signatur i bunden.
-
Tid er kærlighed
Tag dig god tid til finish. Brug en slynge til at skrabe kanter, og brug en svamp til at glatte ud. Husk også at finpudse bunden af dit værk, så det får en pæn overflade.
Forskellige teknikker

Når du er færdig
Det er meget vigtigt, at dit værk bliver pakket i en lukket plastikpose (skraldeposer er bedst) mens det stadig er fugtigt, men dog læderhårdt.
Formen på dit værk skal have sat sig - det skal ikke være muligt at ændre formen. Til gengæld skal leret stadig føles vådt og koldt.
Hvis du har glemt at pakke dit værk i en plastikpose tørrer det ud. Det betyder ikke så meget andet end at det bliver virkelig skrøbeligt - derfor er der meget stor risiko for, at det går i stykker under transporten.
Man kan desværre ikke reparere tørt ler der er gået i stykker, men man kan bløde det op og starte påny.
Få hjælp af en keramiker
Find en lokal keramiker på vores interaktive kort, som kan brænde og glasere for dig. Du betaler for det, du vil have brændt direkte hos din keramiker.
Når du afleverer dit værk hos din lokale keramiker kan du vælge glasur. Bemærk at hver keramiker har sit unikke udvalg af glasurer.