✅ 4.8 på Trustpilot

Tid væk fra skærmen er en investering i dig selv

Tid væk fra skærmen er en investering i dig selv

Vi vil så gerne kunne tilbyde nye måder at komme ned i tempo på. Vi ved selv at en travl hverdag kan være drænende og at telefonen og fjernsynet hurtig bliver det vi bruger vores tid på, mens vi flader den på langs. Det har vi alle brug for til tider.

Til gengæld har vi også brug for nogle gange at bryde med skærmen og kaste os ud i kreative projekter. Keramik kan noget helt særligt og vi elsker at sidde og nusse med det, skabe en kop eller en relief til væggen. Vi har netop nu lanceret 4 nye kits til vores univers. Så kan man kaste sig ud på dybt vand, lade sig overraske og fascinere.

Cyanotopi kittet er en form for billedfremkaldelse og en af de ældste teknikker til at fremkalde et motiv. Man mixer lige dele af de 2 fremkaldervæsker og kan smøre det på alt fra papir, en æggeskal eller et stykke hvidt stof.

Herefter lægger du blomster, garn eller blade på dit materiale og lægger det så til at fremkalde i solen. 10-20 minutter efter er det fremkaldt og du skal nu vaske fremkaldervæsken væk med rindende vand. Når det er tørret op har du det smukkeste blå motiv.

Sæt det i en ramme, brug det som et kort eller hæng stofstykke op på væggen for et helt særligt wallpiece. Pludselig er der gået 1-2 timer hvor du brudt med din daglige rutine og fået ladt op.

Det er sundt at skabe med hænderne, fedt at lade den kreative nerve råde og fedt at se det færdige resultat. Om du strikker, laver keramik eller kaster dig ud i nye kreative projekter, så er det en super fin måde at være god ved dig selv på. 

Forrige Næste