✅ 4.8 på Trustpilot

Isabella laver keramik i sin lejlighed

Isabella laver keramik i sin lejlighed

Slows yngste keramiker 

Isabella er 24 år og står bag Sabella-keramik, som laver smukke kopper, skåle og en masse andre fine ting i keramik.

Det hele foregår hjemme fra stuen i sin lejlighed. Isabellas kæreste er heldigvis helt med på at stuen af og til er overtaget af ler og kopper in the making.

Smøger ærmerne op

Passionen for keramik opstod på en højskole hvor hun for alvor opdagede hvor fantastisk det er at kunne skabe keramik selv helt fra bunden.

Isabella er ikke bange for at smøge ærmerne op og tage fat og også hjulpet sin far med at bygge hans hus lidt uden for Odense. Til gengæld  har hun så fået lov at have keramikovnen stående i hans garage, ind til at hun får fundet det rigtige sted i Odense.

En brandmand in spe + keramiker 

Før keramikken fyldte det hele var isabella i beredskabsstyrelsen, så skulle uheldet være ude, så er hun klar. Isabellas egen keramik er farverig og ofte dobbeltdybet i glasur.

Tag gerne en snak med hende om hvad hun kan gøre for dig og din keramik. 

Næste