✅ 4.8 på Trustpilot

Frederikke og Anders øver sig i at drømme stort

November 2022

Kan man leve af sine interesser?

Vi har besøgt Anders og Frederikke fra dette års sæson af Nybyggerne. Efter vi mødte Frederikke til et event faldt vi pladask for hendes vindende væsen og smittende livsglæde.

Vi tog forbi deres fantastiske hus med et tufting kit under armen og endte med at bruge hele eftermiddagen i den smukke gamle arkitekttegnede villa - herunder især i det tilstødende "museum": et helt fantastisk glas studio der lige nu er værksted for de her fantastisk kreative mennesker.

Vi har spurgt Frederikke ind til, hvordan det var at være med i tv-programmet, hvor hun henter inspiration - og ikke mindst, hvad der skal tuftes næste gang.

Seks hurtige

Hvordan var det at være med i Nybyggerne? 🏠

Det har været en helt vanvittig fantastisk oplevelse at være med i Nybyggerne. Selvfølgelig var det fysisk hårdt, men mest af alt sjovt og dejligt at være fælles om en interesse vi kunne få lov at udleve SÅ intenst.

Vi kom helt nyforelskede ud på den anden side. Det havde vi ikke regnet med, men det var da absolut en fed sidegevinst.


Hvad er kreativitet for jer? ✨

Kreativitet er for os mange ting. Jeg har aldrig anset mig selv for at være et kreativt menneske, fordi jeg I mange år tænkte det som noget helt klassisk med at være god til at tegne, male, lave ler osv. Og det er jeg ikke god til. 

Så for os handler det også om at evne at tænke ud af boksen. At se udenom og rundt om det gængse i livet og turde tænke anderledes. Og så handler det for os om at kunne visualisere ting, former, farver og kunne få indre billeder til at blive til noget fysisk. 


Hvor finder i inspiration? 👩🏼‍🎨

Vores inspiration kommer hovedsageligt fra arkitektur og naturen. Der er meget at lade sig inspirere af, hvis man dykker lidt ned i det.


Hvad er i i gang med lige nu? 🪚

Lige nu skal vi igang med at renovere vores hus. Det er et smukt hus fra 1956, som vi allerede har lavet en del ved, men som fortsat kræver mange mange timers arbejde.

Vi har for nyligt vundet bevaringsprisen for huset, hvilket vi selvfølgelig er super stolte af.  Men det vidner også om, at vi har renoveret med respekt for huset, hvilket ofte er en mere langsommelig og dyrere proces. Så vi tager det i små bidder. 


Hvad er jeres drømme for fremtiden? 🪂

Vi har mange drømme for fremtiden. Først og fremmest drømmer vi om at kunne gøre vores interesse for boliger, design og indretning til vores levevej. Og så drømmer vi faktisk også om at lave mere TV. Det var en oplevelse vi virkelig synes var sjov. 

Men om drømmene går opfyldelse må tiden vise. Lige nu øver vi os i at turde sige dem højt. 


Har i nogen konkrete tufteplaner? 🧶😏

Begge vores drenge har snart fødselsdag og jeg pynser på at tufte dem noget sejt til værelset. Det glæder jeg mig til at gå igang med.