Hos Thilde Graulund i bakkelandet mellem Ry og Skanderborg er der idyllisk så det næsten er for meget af det gode.
Inde bag et stråtækt hus over en lille sti af trædesten i det grønne græs finder vi den gamle hestestald, som Thilde har fået bygget om til fuldt keramikværksted.
Indretningen fra staldene er bevaret for at skabe forskellige sektioner, herunder drejestation, brændehjørne og købmandsdisk.
Thilde Graulund var egentlig folkeskolelærer men forelskede sig i keramik på en designuddannelse og kastede sig over det uden at se sig tilbage.
I dag kan hun leve af at sælge den smukke keramik, ligesom hun indimellem inviterer lokalbefolkningen på workshops i den idylliske stald.
Du kan læse mere om Thilde på hendes hjemmeside.